Startup Summit 2022
Det summede af god stemning på Nature Energi Park, hvor Startup Summit Odense ’22 løb af stablen
Det blev en eftermiddag i netværkets tegn, da grønsværen på Odense Stadion dannede rammerne om Startup Summit Odense, hvor knap 200 profiler fra det fynske iværksættermiljø mødtes.
Eventet blev skudt i gang med god energi fra motivationseksperten Mark Anthony, mens den vaskeægte investor-løve, Jacob Risgaard, fortsatte festen med masser af humor og gode råd.
Paneldebat, netværkssession med lækre drinks og ikke mindst den nervepirrende Pitch Audition stod også på tapetet, og sidstnævnte bød 15 håbefulde iværksættere velkommen på scenen, hvor ti af dem pitchede sig direkte videre i konkurrencen om at stå foran fem topprofessionelle investorer i kampen om 10.000 kroner, et medlemskab af StartOB – og måske en investering?
Læs mere om Startup Summit Odense her.